Udvikling af forestillinger

Udvikling af forestillinger

I Into Action udvikler vi vores egne forestillinger. 

Vi tilstræber, at virkeligheden manifesteres på scenen. Publikum skal gerne kunne genkende det, der sker på scenen fra deres eget liv. 

Derfor starter vi udviklingen af en forestilling med research. Spillere og instruktør tager ud og interviewer mennesker med forskellige baggrunde, holdninger osv.. Ofte er det målgruppen for forestillingen, vi taler med. 

I interviewene får vi åbnet op for folks personlige oplevelser af det at være sammen på tværs af kultur, etnicitet osv. At tage udgangspunkt i virkelige menneskers holdninger, erfaringer og fortællinger er en stor inspiration, både når der skal skrives manus, når karaktererne i stykket skal formes, og når vi optræder. 

Vi arbejder samtidigt med, at spillernes egne livshistorier, værdier og erfaringer flettes ind i forestillingen. Herigennem oplever vi at komme tættere på publikum, hvilket er med til bryde berøringsangst og åbne op for dialogen omkring sårbare og personlige erfaringer i mødet “på tværs”.

Det endelige manuskript forfattes professionelt i samarbejde med gruppen. 

Læs mere om hvordan vi udviklede forestillingen “Mahmoud og systemet” i 2016 her: 

https://www.d-factor.dk/uf/50000_59999/57006/7a7c5708a656b0f70d581fafc5e64c45.pdf