Hvorfor gør vi det?

Hvorfor gør vi det?

I Into Action oplever vi, at der er et kæmpe behov for at tale om de ting, der er er svært, når majoritet og minoritet – “brune” og “blege” – mødes og er sammen på tværs.

En del af forklaringen er sandsynligvis, at indvandring og integration her i Danmark er forbundet med en masse negativt. Vi positioneres og positionerer ofte os selv som enten “indvandrere, udlændinge, andengenerationsindvandrere, to-sprogede og lign.” på den ene side eller “danskere” på den anden side. Når vi skal mødes på tværs, så følger de her prædikater med os i større eller mindre grad – om vi kan lide det eller ej. Det gør det sværere at mødes på en enkel og åben måde.

”Vi går rundt omkring hinanden. Der er ikke nogen, der tør at tale om, at der er den opsplitning i mellem os. Det er ikke, fordi man ikke vil gerne være mere sammen. Det er bare ikke en måde at gøre det på. Det er meget følsomt at tale om for alle parter.”

Disse ord stammer fra elever i en multietnisk klasse på SOSU-skolen i Horsens. 

 

Hvad er problemet?

Når vi skal være sammen på tværs, opstår der nemt berøringsangst, overfladiskhed, falsk høflighed, og småting bliver misforstået. Der opstår opsplitninger og skarpe skillelinjer mellem folk.

Ærlig snak kommer sjældent op at stå. Det kan også være vældig følsomt at tale om. 

Mange etniske danskere kommer til at “andetgøre” folk med anden etnisk baggrund, – ofte uden at være klar over det. 

Mange (danskere) med anden etnisk baggrund trækker sig og tænke, at her er en “dansker”, der er “racist” eller fyldt med fordomme. 

Der opstår nemt uforenelige kategorier såsom: “En indvandrer, der ikke vil integreres” – “En lukket og fordomsfuld dansker”.

Kulturforskelle burde være noget, som man kunne tale om. Men de bliver markører på, at “den anden” er “anderledes” og således ikke del af ens egen referenceramme. Markører kan f.eks. være at bære tørklæde, at være letpåklædt, at drikke alkohol, ikke-drikke alkohol, jul eid, religion, ikke-religion, vilde fester osv.. 

Fordomme og stereotype opfattelser af hinanden bliver sjældent udfordret, fordi vi er så lidt sammen på tværs. Derved kan de vokse sig større og barrierer bliver vanskeligere at overkomme. 

I Into Action oplever vi også, at mange gerne vil bygge bro og mødes på tværs. Og mange lykkes med det. Vi oplever dog også, at selvom man arbejder med at fjerne de her barrierer, så er man alligevel stadigvæk er fanget af fordomme og kassetænkning. 

 

Hvad kan vi gøre?

Men der ER måder at løsne op for de her vanskeligheder. Forumteater er en af dem. 

Vi oplever at folk er glade for – og nogle gange lettede over – at få sat ord på deres oplevelser. For mange er det en kæmpe lettelse at kunne gøre det. 

Peter, lærerstuderende, fortæller her om være med til et arrangement i Dialog på Tværs, hvor Into Action spillede:

”Da jeg kom, tænkte jeg, at det her godt kan blive lidt farligt, fordi her var både ”brune” og ”hvide”, og vi skulle tale om de svære ting imellem os. Men det var meget befriende, at vi talte om de her “farlige” emner – det blev faktisk helt naturligt. Man fik mere nysgerrighed og jeg fik følelsen af, at vi blev tættere forbundet med hinanden på tværs af de der opsplitninger.”